Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle
Hos mig får du farverige malerier med genkendelige motiver, for det meste, for jeg maleri også abstrakte malerier. Stilen er moderne.
Akryl på lærred har jeg valgt, fordi de vandbaserede farver er gode at mixe i lige den drøm, jeg har og som det utålmodige menneske jeg er, så elsker jeg, at malingen tørrer hurtigt.
Når du besøger mig, vil du se mange forskellige malerier hænge rundt i Vivis Pryd gårdbutik og galleri, hvor jeg også har atelier.
Du er altid velkommen og har du brug for at sidde lidt alene og kigge, så serverer vi gerne en kop kaffe. Og skal vi have en snak, så er der jo en fortælling for hvert et maleri.
Tanker og drømme om farver, nye opdagelser og gamle minder skal på lærredet.
Kunst er vigtig, fordi den giver ny inspiration og livsglæde. Uanset hvor perfekt eller uperfekt maleriet synes at være, vil det tænde følelser. Det er det, kunst kan.