Tommerupvej 4, 4700 Næstved
Jeg er absolut en glad amatør, der kan lide at lege det kreative. Det jeg primært deler med andre er mine fotos.
Siden jeg var barn har jeg fået stukket et kamera i hånden af min fotografglade far, og har derfor fundet fornøjelsen i at fange øjeblikke med kameralinsen. Det har udviklet sig med tiden. Blandt andet i takt med kameramulighederne er blevet digitale – og telefoner har givet let adgang til at have et kamera med i baglommen, når man er på farten.
Jeg arbejder primært med fotos (med spejlrefleks eller mobiltelefon), hvor jeg særligt nyder at fotografere solopgange.
Solopgange fra det høje
I november 2022 udstillede jeg for første gang en samling med ca. 21 fotos i Birkebjergkirkens kunstudstilling. Det var en udstilling udelukkende med fotos af solopgange og morgenrødens forskelligartede udtryk med fotos taget gennem 10 år fra 2013 og frem.
Jeg har været vant til at dele mine fotos sammen med små citater, vers og andet på sociale medier, og derfor er der til mine fotos også knyttet alt fra salmevers, over digte og litterære citater til aktuelle poptekster. Tekster og billeder der understreger hinandens fokus og stemning – og for mig indeholder motiverne mine længsler, sorger, glæder, tro, tvivl og livet som det er, der i mødet med skaberværket.
Baggrund
Selv har jeg det svært med at kalde mig kunstner – jeg er bare et menneske, som er glad for at fotografere og være kreativ – og som forsøger at udtrykke noget af det indre liv visuelt. Min uddannelses baggrund er multifacetteret. Begyndende med et svendebrev som typotekniker (typograf) og senere en kandidatgrad fra retorikstudiet på Københavns Universitet. I dag er jeg ansat som præst i Birkebjergkirken og medvirker til at arrangere kunstudstillinger i kirken for egnens kunstnere.
Også andet end fotos
Ud over fotos, så laver jeg bl.a. bibelstreger (tegninger der tegnes direkte i en bibel i forbindelse med at man reflekterer over den aktuelle bibeltekst, hvor tegningen laves.