Mona Hvid

Malerier og akvarel/tusch tegninger

Dalsgårdsvej 153, 4250 Fuglebjerg
Jeg tegnede og malede altid, indtil lærer Jensen i 1.real (ja-ja, jeg er så gammel, at jeg har gået i realen) kritiserede mine billeder, så stoppede jeg – i bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at det nok var hans forsøg på, at jeg skulle blive endnu bedre. I stedet kastede jeg mig over andre kreative sysler, men i slutningen af forrige årtusind sneg det at male sig ind på mig igen. Det er blevet til mange malerier – først i olie, og siden i akryl. I de sidste par år er tegningen kommet til – meget ofte i kort-størrelse. Det giver for mig en anderledes frihed at lave noget småt ind imellem. Jeg underviser også i at lave tegne/male kort, så flere får adgang til den glæde og inspiration til livet, når man bruger sin kreativitet på den måde. Fra bare at tegne er der kommet noget nyt til: er begyndt at tænke i illustrationer, og er nu i gang med bl.a. illustrationer til min næste bog: “Værtindemanual for os med få kræfter (og for andre)” Kom og se billeder i mange størrelser – fra postkort størrelse til 100 x 150. Hvis I ikke kan nå at komme i weekenden med Åbent Atelier, er du/I velkommen til at ringe og aftale, hvornår du/I vil komme og kigge.

Tilmelding for kunstnere til Åbent Atelier

Vi åbner for tilmelding 1. marts 2022.

Find mere information omkring tilmelding på følgende link: Tilmed

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.