Til kunstnere i Næstved

Åbent Atelier i Næstved og omegn
Begivenheden foregår den første weekend i september.
Her åbnes dørene til deltagernes atelierer.

Derfor skal du deltage

Vil du gerne udstille din kunst? Og har du lyst til at vise dine unikaer for et større publikum, så benyt denne årlige begivenhed og deltag i Åbent Atelier. Den weekend åbner du dørene til din egen udstilling. Sammen fremmer vi kunsten i Næstved og omegn. Tre uger inden årets arrangement skydes det i gang med fælles udstilling i Næstved kunstforenings lokaler.
Du bliver en del af årets kunstner sammenslutning og får glæde af den fælles promovering af arrangementet.

De besøgende har mulighed for at deltage i lodtrækningen om tre gavekort på hver 2.000 kr. Gavekortet kan kun anvendes hos en af de deltagende kunstnere.

Alle udstillere får billede og beskrivelse på en fælles informationsfolder med kort over udstillingsstederne.
Og du bliver præsenteret på vores hjemmeside https://www.aabentateliernaestved.dk/ og Facebook https://www.facebook.com

Du får foldere og en plakat i A4-størrelse op til udstillingerne.
Plakater i A2-størrelse og store bannere kan købes med logo for Åbent Atelier og info.

På denne hjemmeside under menupunktet Kunstnere kan du se, hvordan kunstnerne blev præsenteret ved det seneste arrangement.

Det er også her dit præsentationsmateriale bliver vist.

Arrangementerne i Åbent Atelier bliver eksponeret i ugeavisen og i Cityforeningens ”Mærk Næstved”, kulturnaut.dk & dit naestved.dk, Facebook samt på Næstveds infostandere mm. Omfanget af eksponeringen afhænger af tilmeldinger og annonceindtægter.

Hvem kan deltage?

Der er plads til alle genrer af skabende kunst. I de senere år har der eksempelvis været maleri, foto, keramik, skulptur, glaskunst, smykker, installationer, tekstilkunst mm.

Kunstnerne har mange forskellige materialevalg: Stentøj, raku, kul, collage, akryl, olie, pastel, tusch, akvarel, gouache, metal, jern, granit, sten, sølv, bronze, serigrafi, 3D print, genbrug, pil silke, filtning, silke, tekstil, uld, billedvævning, papmaché, papir, naturmaterialer og meget andet.

Der er mange spændende udtryk og vores gæster har gennem årene været meget begejstrede for kvaliteten i værkerne.

Du kan udstille mange forskellige steder, i eget galleri/atelier, i haven, lejligheden, privatboligen eller i lånte lokaler. Som kunstner kan du også udstille i et fælles atelier eller være gæsteudstiller i andre deltageres værksted/galleri.

Der er ingen censur, ud over at deltageren og arrangementet skal være på en adresse i Næstved kommune. Og det vigtigste er, at deltagerne alle er glade for at vise deres kunst frem.

Fællesudstillingen

Fællesudstillingen åbnes med fernisering om fredagen.

Udstillingen bliver en smagsprøve på, hvad folk kan forvente at opleve hos de forskellige kunstnere, der deltager i arrangementet.
Vi hjælpes ad med at promovere Åbent Atelier og få folk til at opleve kunst i Næstved, som foregår 3 uger efter.
Du behøver ikke være til stede alle tre dage for at deltage i fællesudstillingen. Vi laver vagtplaner til at dække de tre dage.

Åbent Atelier Næstved - Fællesudstilling
Sådan tilmelder du dig

Der åbnes for tilmelding i starten af marts. Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten på hjemmesiden og derefter indbetale tilmeldingsgebyret.

Bemærk: Er I flere, der udstiller på samme adresse, skal alle personer være tilmeldt. Så er I 3, der udstiller sammen, skal alle 3 betale deltagergebyr.

Efter deadline får du information om det videre forløb på din mail.
Du vil også blive inviteret ind i vores lukkede Facebook gruppe, som kun er for deltagerne. Her vil ny information blive lagt ind løbende.

Kender du nogen, der kunne være interesseret i at udstille under Åbent Atelier, må du meget gerne gøre dem opmærksom på arrangementet. Jo flere der deltager, jo større mulighed har vi for at promovere arrangementet og jo hyggeligere bliver vores fælles arrangement.

Vores sponsorer er vigtige for os

Vores sponsorer støtter de lokale kunstnere i Næstved og omegn.
De får trykt deres logo på den informationsfolder der udarbejdes til arrangementet. På hjemmesiden vises sponsorernes annonce og link til egen hjemmeside.
I informationsfolderen er der en kort beskrivelse af de deltagende kunstnere og et oversigtskort, der viser kunstnernes placering. Det vil sige, at de besøgende har kortet med rundt i den weekend Åbent Atelier foregår. Og dermed bliver de eksponeret i hele Næstved og omegn.

Så kender du en virksomhed, en arbejdsplads, en butik eller lignende, der kunne være interesseret i at støtte Åbent Atelier med et sponsorat, skal du blot formidle kontakten til bestyrelsen.
Eller måske kunne du selv tænke dig at have en annonce og logo med som en dobbelt eksponering.
Prisen for en annonce er minimum 500 kr, men vi tager gerne imod større sponsorater.

Henvendelse angående annoncering: info@aabentateliernaestved.dk

Hvad forventer vi af dig, som udstiller!

Alle deltagere får tildelt nogle enkelte opgaver undervejs. Vi er fælles om det praktiske. Det kan være uddeling af materiale til deltagere, omdeling af informationsfoldere forskellige steder mm., hjælpe til ved fællesudstillingen, vagter, fællesmødet, evalueringsmødet osv.

Hvordan får jeg yderligere information?

Når du er tilmeldt, vil der komme mere information pr. mail.
Der afholdes en fælles informationsaften for alle deltagere.
Her mødes vi og udveksler erfaringer og info.

Se året invitation der er sendt ud til tidligere kunstnere og andre der har bedt om at modtage invitationen. Invitation til Åbent Atelier Næstved 2024

Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen på mailen bestyrelse@aabentateliernaestved.dk

Med venlig hilsen foreningens bestyrelse

Tilmelding for kunstnere til Åbent Atelier

Vi åbner for tilmelding 1. marts 2022.

Find mere information omkring tilmelding på følgende link: Tilmed

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.