Grønnegade 37A, 4700 Næstved
Min kunst er en opdagelsesrejse uden kompas. Jeg udforsker, mens jeg maler. Jeg ved, hvor jeg begynder, men sjældent hvor jeg ender. Det, som sker på lærredet, sætter retningen for det næste skridt.
Jeg tiltrækkes af sammenstød, og bevæger mig konstant i mødet mellem farver, former og materialer. Jeg udforsker overflader, strukturer og dybden i overfladen.
Grundlæggende arbejder i akryl, som jeg kombinerer med et væld af andre materialer, ofte papir, gips, metaltråd og garn.
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Og de arkitektoniske tegnediscipliner trækker stadig spor i min måde at frembringe og håndtere linjer og former.

