Åbent Atelier Næstved.
Fællesudstilling.
Kunstnere.
Brochure.
Sponsorer.
Alle er indbudt til at se unik kunst på
Åbent Ateliers fællesudstilling i Næstved Kunstforenings lokaler
på Sct. Peders Kirkeplads 14 C, 4700 Næstved.
Der er gratis adgang.

Dørene åbnes fredag d. 16. aug. kl. 16.00 – 19.00.
Desuden er der mulighed for at se kunsten lørdag og søndag d. 17. & 18. Aug.
mellem kl. 12.00 – 17.00.

Vi er stolte over at Næstved kommunens Viceborgmester Klaus Eusebius Jakobsen vil holde ferniseringstalen fredag d. 16. aug. kl. 17. Han er næstformand for kultur- og Demokratiudvalget i Næstved.

Fællesudstillingen er en oplagt måde, at få et lille indblik i deltagernes kunstart; en slags smagsprøve fra kunstnerne.
Mange besøger fællesudstillingen for at planlægge deres helt egen kunstrute rundt i Næstved kommune.
Fællesudstilling Åbent Atelier
I tråd med at Næstved udvikler sig mere og mere som Kunstby, bidrager lokale kunstnere hvert år med deres kunstværkertil Åbent Atelier.
Åbent Atelier er hvert år blevet præsenteret ved et flot katalog, hvor publikum nemt kan danne sig et overblik over de udøvende kunstneres atelier/kunstart rundt omkring i Næstved kommune. Kataloget viser desuden publikum, at Åbent Atelier i Næstved præsenterer en flot kunstnerisk diversitet; kunstværkerne som kan nydes spænder lige fra olie og akrylmalerier, papirkunst, keramik, tekstil, smykker, beton, glaskunst og meget andet.

En af ophavsmændene til Åbent Atelier var Sonny Schneider, citeret i en artikel i Næstved Bladet d. 27/5 2003 med:
”At det lige fra begyndelsen har været meningen at sætte gang i en begivenhed, der bliver årligt tilbagevendende”. 
Siden 2003 har kunstnere åbnet deres døre for publikum rundt omkring i Næstved Kommune til den årlige Åbent Atelier weekend, som i år finder sted for 17. gang.

Kirsten Murhart har designet det helt unikke logo, der symboliserer åbenhed, rundtur til deltagerne og sidst men ikke mindst, så kan stregen i overført betydning forlænges i det uendelige efterhånden som flere deltagere tilmelder sig.

Find os desuden på Facebook og Instagram.

Åbent Atelier giver mulighed for at få møde kunstneren bag kunsten.

God fornøjelse!
Et historisk tilbageblik på Åbent Atelier i Næstved